19-Juni-2022

Kursus i genoplivning

Genoplivning kan redde liv. Derfor har bestyrelsen indbudt Hjerteforeningen til at give et hjerteredderkursus - 30 minutters intro i genoplivning.
Kurset holdes tirsdag d. 5. juli kl. 17.00 i fælleshuset. Alle haveforeningens medlemmer er velkomne. Det er gratis at deltage, men tilmelding (navn og havenummer) skal ske senest d. 30. juni på mail: peterraben2100@gmail.com. Efter tilmelding sendes bekræftelse fra Hjerteforeningen med lidt yderligere information.

02-Juni-2022

Mere liv i haverne

Hvordan får vi mere liv i vores haver, så bier og sommerfugle kan trives? Gode råd herom kan fås ved et foredrag d. 14. juni, kokken 19:00 i Haveforeningen Smørmosens Fælleshus, Klausdalsbrovej 294.
Der vil blive fortalt om, hvad haveejerne kan gøre, hvilke planter der er gode til at tiltrække bestøvende insekter som bier og sommerfugle, og hvordan der lokkes flere fugle til.
Det er gratis at deltage, men nødvendigt med tilmelding til slotsherrens@gmail.com.

10-Maj-2022

Varme hveder Store Bededagsaften

Traditionen tro er der i Fælleshuset varme hveder Store Bededagsaften. Alle er velkomne - torsdag d. 12. maj kl. 19.00.

03-Maj-2022

Købmanden udvider åbningstiden

Haveforeningens købmand har udvidet sin åbningstid, så der resten af sommeren er åbent fra klokken 8 til 19 alle ugens dage.
Også sortimentet er udvidet, så der nu også kan købes frisk brød og ugeblade. Der vil også løbende være et større udbud af planter til haven og andet til brug i haven.

25-April-2022

Duerne flyver uden for

Traditionen tro flytter de døde duer med forårets varme vinde uden dørs, så køb af lodder resten af sommeren sker fra sidebygningen til højre for butikken. Drikkevarer, is og slik kan købes hos købmanden.
Også fredagscaféen åbner og kan besøges hele sommeren igennem i fælleshuset hver fredag fra klokken 19.
Alle haveforeningens medlemmer er velkomne til både fredagscafe og søndags-duer.

25-April-2022

Udflugt til kunsten - omvisning på Gammelgaard

Onsdag d. 18. maj kl. 17.00 inviterer haveforeningen til gratis omvisning på Gammelgaard i forårets udstilling "Ved floden" med værker af maleren Bodil Brems, der viser om i udstillingen.
Efter omvisningen kan der i Gammelgaards cafe købes lidt at drikke og spise - for 80 kroner fås en sandwich med enten oksebryst eller bagt græskar.
Tilmelding senest d. 11. maj på mail: peterraben2100@gmail.com - angiv antal deltagere til omvisning og eventuelle stk. sandwich (kød eller vegetarisk).
Læs mere om Gammelgaard og udstillingen på hjemmesiden gammelgaard.dk.

05-April-2022

Indkaldelse til generalforsamling sendt ud

Indkaldelse til haveforeningens generalforsamling lørdag d. 23. april med bilag er nu med e-mail eller post sendt til alle foreningens medlemmer. Hvis nogen ved en fejl ikke har fået det udsendte materiale eller har problemer med at læse eller printe de vedhæftede bilag, kan materialet hentes på kontoret i åbningstiden.

05-April-2022

Kontoret åbent hver tirsdag

Fra tirsdag d. 5. april er haveforeningens kontor åbent en gang om ugen. Foreningens medlemmer kan henvende sig hver tirsdag frem til oktober i kontortiden fra 17:00-18:00.

19-Marts-2022

Købmanden har åbnet

Efter vinterdvale er haveforeningens købmandsbutik åbnet igen i nyrenoverede lokaler, hvor der atter er varer på hylderne.
Indtil videre er åbningstiden fra klokken 11 til klokken 17 på alle ugens dage.

17-Februar-2022

Nye regler for juridisk hjælp fra Kolonihaveforbundet

Kolonihaveforbundets hovedbestyrelse har besluttet at ændre processen for juridiske henvendelser til forbundskontorets juridiske rådgivning for medlemmer. Der var enighed i hovedbestyrelsen om, at
forbundskontorets juraafdeling mangler tilstrækkeligt kendskab til lokale forhold i deres sagsbehandling.
For at sikre en bedre sagsbehandling, hvor alle fremover får fyldestgørende svar, der tilgodeser lokale forhold, har hovedbestyrelsen truffet følgende beslutning.
"Proces for medlemmer:
Hvis I har spørgsmål eller udfordringer af juridisk karakter, skal I igen rette henvendelse til jeres haveforeningsbestyrelse. Bestyrelsen kan sende henvendelsen videre til kredsen med deres eventuelle kommentarer, og kredsen har så mulighed for at gøre det samme, inden de sender den videre til forbundskontorets juraafdeling. Juraafdelingen vil derefter behandle
henvendelsen".
Beslutningen betyder, at forbundskontoret ikke længere står for direkte, juridisk rådgivning af medlemmer. Derfor er juratelefonen også blevet lukket. Forbundskontoret vil dog besvare telefonen og vejlede medlemmerne i de nye retningslinjer februar måned ud.
Det er hovedbestyrelsens overbevisning, at "dette tiltag vil sikre jer en bedre sagsbehandling fremover."

17-Februar-2022

OBS! Vandet bliver åbnet allerede Lørdag den 19/3.

Dog stadig med forbehold for vejret.

16-Februar-2022

Renovation

Da der er store stigninger i prisen for dagrenovation, har bestyrelsen besluttet, at vi kun får tømt skraldespande hver anden uge på nær i skolernes sommerferie, hvor det sker hver uge.
Husk at bruge containerne til madaffald på pladsen samt diverse kuber. Plastkuben bliver fremover tømt hver uge.
Hvis det kniber med pladsen til restaffald, så spørg din nabo om lån af skraldespand.
Tømning sker følgende uger: 15, 17, 19, 21, 23, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 35, 37, 30 og 40.

10-Februar-2022

Der åbnes for kørsel på vejene: Fredag den 11/3-22, kl. 13.00

Det er selvfølgelig med forbehold ift. vejret.

31-Januar-2022

Generalforsamling d. 23. april

Haveforeningens ordinære generalforsamling i 2022 finder sted lørdag d. 23. april klokken 13.00 i Herlev Teaterbio. Indkaldelse med dagsorden udsendes via mail eller med posten.

Med venlig hilsen

Haveforeningen Klausdalsbro